NORDIC URTS HISTORIE

nordic urt har ophav i en af nordeuropas ældste naturlægeslægter

NORDIC URT, BRATBJERGMANDEN OG FORRIGE GENERATIONER

Siden 1730 har slægten bag nordic urt praktiseret som naturlæger i Nordjylland tæt ved Vesterhavet. Disse kloge mænd og koner har gennem de sidste 300 år hjulpet mennesker med deres småskavanker. Den nordjyske natur har altid haft dirigentstokken i den sammenhæng.

Den gang for 300 år siden hed de kloge mænd og koner, derefter Bratbjergmanden, nu hedder vi nordic urt. Vores ide og vision er den samme - 100% naturlige hudplejeprodukter til gavn for dig og din familie.

Læs mere om de 9 generationer nedenfor (årstallet angiver perioden, hvor personen praktiserede).

Indhold, der kan skjules

Jakob Christianssøn 1730-1769

Jakob Christenssøn var den første i slægten, der kunne helbrede benbrud, folkesygdomme og eksemer med planter. Han var også landmand.

Søren Jakobssøn 1769-1825

Søren Jakobssøn var smed foruden klog mand. Han blev besøgt af mange, af de ofte, fattige lokale folk. Naturlæger blev ofte valgt, da man ikke havde råd til at søge den etablerede lægestand. Søren søgte om bevilling til at praktisere, men mødte modstand fra de etablerede læger og fik derfor afslag og en bøde.

Jens Sørenssøn 1825-1869

Jens Sørenssøn var som sin far smed og klog mand. Også han var velbesøgt af de lokale og søgte om tilladelse til at praktisere. Han fik dog ikke sin bevilling, til trods for opbakning fra de lokale myndigheder. Han døde i 1869, og mange år efter hans bortgang, blev der talt om ham, med respekt i det nordjyske.

Christiane Jensen 1869-1886

Christiane Jensen overtog som klog kone sin fars gerning i 1869. Også hun fik de lokale myndigheders fulde støtte, men sundhedsmyndighederne ville kun imødekomme hendes ønske, hvis hun tog et kursus på et sygehus. Christiane kunne imidlertid ikke se, hvad hun skulle på et sygehus og afslog. Hun fortsatte med at helbrede med urter, og kunne ligeledes sætte brud sammen.

Det kan virke mærkeligt, at Christiane afslog et kursus i sygepleje, når gevinsten var en autorisation. Men hun var allerede kendt bredt og fik al den anerkendelse, hun kunne ønske. Myndighederne svarede igen på hendes afslag med en bøderegn.

Karl Kristian Jensen 1886-1899

Kristian Karl Jensen var landmand og en særdeles afholdt og respekteret naturlæge i Nordjylland med en betydelig praksis, med ugentlige konsultationer i Aalborg og Nørresundby.

Da Karl Kristian døde troede nordjyderne at en epoke var slut. Men i den lokale avis kunne de dagen efter læse, at hans søn Chr. Jensen Mann havde evnerne til at føre slægtens virke videre.

Chr. Jensen Mann (Bratbjergmanden) 1899-1956

Chr. Jensen Mann brugte meget tid sammen med sin bedstemor Christiane. Hun lærte ham de første grundregler om anatomi, helbredelse og naturmedicin. Snart var Chr. Jensen Mann ligeså dygtig en naturlæge, som sin far og bedstemor.

Ingen drømte om, at han skulle gøre den lille nordjyske landsby Bratbjerg berømt i hele Danmark, ved at tage kampen op mod den etablerede lægestand. En kamp, der fik ganske stor betydning for alle kloge mænd og koner i landet, men som også førte en fængselsdom med sig. Chr. Jensen Manns kamp blev senere filmatiseret to gange. Den dag i dag er Bratbjergmanden, som han blev kaldt, en af de mest omtalte kloge folk, der har levet i Danmark i nyere tid.

Sørine Kronborg 1956-2011

Sørine Kronborg arbejdede som klog kone, alternativ behandler eller naturlæge, siden hun som ung begyndte at hjælpe sin far Chr. Jensen Mann i hans praksis. Hun lærte at behandle knoglebrud, forstuvninger og forvridninger, og fik ligeledes et indgående kendskab til naturmedicin.

For Sørine var den holistiske tankegang, det at se hele mennesket, altid været det primære. Dette kombineret med, Sørines evne til at lytte til patienten, at gå til opgaven med hensynstagen og ydmyghed og hendes store ansvarlighed, har uden tvivl gjort Sørine til en af Danmarks bedste naturlæger i sin tid.

Carsten Kronborg 1985-2012

Carsten Kronborg var en klog og innovativ mand og samtidig utrolig dygtig til at fremstille salver, tinkturer og dråber. I mange år servicerede han sin mor, Sørine, med naturmedicin til hendes patienter.

Carsten bevægede sig lidt væk fra benbrud mm., og satte istedet sit innovative mindset ind på at udvikle og forfine de familieopskrifter, der havde været brugt gennem de sidste 7 generationer. Det lykkedes og der kom nye produkter på hylden både i hans egen konsultation, hos Sørine og i adskillige Matas-butikker i Danmark.

nordic urt & Mette Kronborg 2023-

Mette Kronborg, som er 9. generation i naturlægeslægten, er kvinden bag nordic urt. Mette er biolog og har en PhD i tropiske planter og deres udnyttelse og har altid haft øje for at naturen kan helbrede.

Visionen bag nordic urt er at udvikle den viden tidligere generationer har givet os, og bruge den til at lave danskproducerede, simple og naturlige hudplejeprodukter af certificerede kvalitetsråvarer.

PRESSEKLIP

1 af 7